KEREN GELFER |

KEREN GELFER

Dancing People

Radiant Room

Lørdag kl. 13:15 - 14:15

Dans og kropsarbejde

Undervises på dansk

Egnet for alle niveauer

 

På en Dancing People workshop vil du arbejde med din krop gennem dans både guidet lette dansetrin og fri dans, yoga i form af hatha og yin. Derudover arbejdes der med at åbne op til stemmen, og mærke rytmen i musikken altsammen for at åbne op til kroppen, frigøre energi og spændinger og komme i kontakt med dybere lag indeni dig.

Det er en workshop der har fokus på det legende og opløftende, alt imens der arbejdes på det mere følelsesmæssige plan.

Om Keren:

Udover at undervise i Dancing People, har jeg altid danset og sunget siden barnsben. At udtrykke sig gennem bevægelse og stemmen er den største terapiform for mig, og netop det at kunne åbne op og udtrykke sin egen krop og følelser, er det jeg ligger fokus på i min undervisning. At hjælpe folk på vej til at turde at være mere dem selv, og mærke dem selv på et dybere plan.

Derfor er det vigtigt for mig, at jeg føler mig autentisk i mit arbejde og som person, for at kunne inspirere, til at man kan møde sig selv i livet.

Min baggrund og uddannelse er indenfor moderne og rytmisk dans samt performance, hvortil jeg har optrådt meget med egen performergruppe. Derudover har jeg uddannelse indefor træningsformen Living yolates der består af yoga, dans og pilates, og er færdiguddannet yin yoga underviser til juni 2018. Personligt har jeg arbejdet i flere år med egen krop og psyke gennem kropsterapi, yoga og vejrtrækning, og er fortsat nysgerrig på sindets struktur og kroppen. Hvordan man som menneske kan finde den dybe naturtilstand af ro og rumme alle aspekter af sig selv og livet.

Jeg glæder mig til at undervise på festivallen.

Læs mere om Keren.