JEANNE SIMON |

JEANNE SIMON

Yoga for børn med særlige behov

Kids Corner

Søndag kl. 15:15 - 16:15

Undervises på dansk

Aldersgruppe: Børn der har en kognitiv alder svarende til ca. 4-8 år.

I selskab med voksen: Skal være i nærheden og til at få fat på.

 

På denne yogaklasse skal vi lege, synge og have det rart. Vi skal med det flyvende tæppe en tur i zoo og møde forskellige dyr som sommerfugle, kongeørne, slanger, tigere, løver, krabber, øgler, flyvende frøer, giraffer der gumler blade og måske en bjørn der sover. Sidst slutter vi med yogasøvn hvor vi tager det flyvende tæppe op til Mælkevejen... Musik er en væsentlig faktor i min undervisning og jeg har guitaren med. Det vigtigste er at vi har det rart, hyggeligt og til tider måske magisk.

Gemt i legen er muskelstyrkende øvelser, stræk af bindevæv, mundmotoriske øvelser, koncentrationsøvelser og afslapningsøvelser.

Denne klasse er for børn med særlige behov. Det kan være børn med angst, føtalt alkoholsyndrom, autisme, ADHD eller andet der gør at barnet har et særligt behov.

Jeg tilpasser timen efter børnenes behov og bruger konkreter samt tegn til tale hvis det er nødvendigt. Forældre skal være i nærheden og til at få fat på. Denne klasse henvender sig til børn der har en kognitiv alder svarende til ca. 4-8 år.

 

Om Jeanne:

Jeanne Simon er uddannet børneyogalærer hos det lille yogahus ved Emma Maria Vincent og underviser dagligt børn med angst, ADHD, indlæringsvanskeligheder samt børn med autismespektrumforstyrrelse på Avedøre Skole.

Jeanne underviser også voksne hos Senses i København og har taget uddannelser og kurser indenfor områder som yin, hatha, vinyasa meditation og ayurveda. Jeanne er uddannet skolelærer samt Cand. Comm i psykologi og kommunikation.